Af Ditte Rose Andersen, psykolog og stifter, Intensive Interaction Danmark
Intensive Interaction er en tilgang rettet mod at skabe og udvikle kommunikation og færdigheder hos kommunikationshandicappede børn og voksne. Som jeg ser det (og baseret på de erfaringer, jeg har haft med II og Dravet), har Intensive Interaction et stort potentiale for at hjælpe både børn og voksne med Dravet syndrom, hvad enten man går i gang i den tidlige barndom eller senere i livet.
Tilgangen bidrager til at opbygge meningsfulde, positive og udviklende samspil mellem personen selv og dennes omgivelser, hvad enten der er tale om forældre, andre familiemedlemmer eller fagpersoner. Faktisk handler et kapitel i en af de tidlige bøger om Intensive Interaction (Taylor & Taylor, 1998) om brugen af Intensive Interaction som forældre til et barn med Dravet syndrom.
Principperne i Intensive Interaction
Intensive Interaction bygger på vores viden om, hvordan vi udvikler evnen til at bruge alle disse dele af kommunikationen; nemlig gennem afstemte, glædesfyldte, dynamiske aktiviteter, hvori den ”mindre erfarne kommunikationspartner” leder og fører. Det lille barn oplever meget tidligt, at alle dets initiativer til samspil (og også afbrydelse af samspil) besvares af dets omgivelser, og at dets spæde forsøg på at bruge kommunikation ”virker”: det hører sine egne lyde gentaget, det mærker, at inputtene fra de voksne passer til noget, der kommer fra det selv. Det får indflydelse på tempoet i ”samtalen” allerede inden, det kan tale. Og det oplever intens interesse og nysgerrighed for sine egne initiativer.
Intensive Interaction er basalt set en række simple (men ikke nødvendigvis nemme) principper, der bygger på denne viden. På en bevidst, fokuseret måde retter man opmærksomheden mod barnet/personen, ”tuner ind” på dem, afstemmer sig undervejs og lader personen lede og føre. Man følger barnets initiativer og forsøger at besvare disse på en måde, der føles rigtigt for barnet. I fx ”Håndbog i Intensive Interaction” (Hewett et.al. 2022) kan man læse en uddybet beskrivelse af principperne. De findes også i en koncentreret form i ”MiniGuide til Intensive Interaction” (Andersen 2015).
Udvikling gennem Intensive Interaction ved Dravet syndrom
Intensive Interaction kan bidrage til udvikling på flere forskellige vigtige områder af barnets/personens liv ved Dravet syndrom. Herunder beskriver jeg nogle af dem:
Mere udbygget, gensidig og meningsfuld kommunikation
Mennesker med Dravet syndrom kan have udfordringer med både verbal og ikke-verbal kommunikation. Intensive Interaction bidrager til at skabe et responsivt socialt miljø, hvori barnet/personen føler sig tryg ved at kommunikere med de midler, det allerede har til rådighed, fx ved hjælpe af kropssprog, ansigtsudtryk, blik og stemme. Min erfaring er, at tilgangen også hjælper omgivelserne til at afstemme, hvordan og hvor meget, de selv skal bruge talesprog – og også med at afgøre, hvor hurtigt, den verbale kommunikation skal foregå. Har barnet kraftig dysartri, kan tilgangen også hjælpe til, at forældre ikke kun besvarer den del af kommunikationen, der er meget svær for barnet, men også de dele, der er nemmere, fx ansigtsudtryk, blik, stemme.
Social og følelsesmæssig udvikling
Af mange forskellige grunde kan mennesker med Dravet syndrom opleve vanskeligheder med sociale samspil og med at udtrykke følelser – og blive forstået, når de gør dette. Oplevelsen af at have svært ved tingene, have ondt, have anfald og så videre gør ikke behovet for at udtrykke følelser og blive mødt af andre mindre. Intensive Interaction lægger meget vægt på følelsesmæssig afstemning og på at lytte ikke bare til det, der bliver sagt, men til hele udtrykket hos den anden.
Tilgangen lægger også op til, at aktiviteter skal være delte, engagerende for begge parter og med mulighed for, at barnet/personen har stor indflydelse på, hvad der foregår. Det giver positive oplevelser, styrket selvfølelse og en følelse af at kunne og slå til hos barnet. Der er generelt en fornemmelse af leg, lethed og samskabelse i aktiviteterne. Leg er afgørende for den sociale udvikling og trivsel – både tidligt i livet og op igennem livet.
Den dynamiske og forudsigelige struktur i Intensive Interaction-aktiviteterne skaber også tryghed, sikkerhed og tillid mellem barnet og dets omgivelser.
I mit eget arbejde med Intensive Interaction i forhold til Dravet syndrom lægger jeg vægt på, hvordan en interesseret, engageret men samtidig tilbageholdende kommunikationsstil virkelig skaber plads til de kompetencer, barnet allerede har. Når man fx taler utydeligere, langsommere og har vanskeligheder med at bevæge sig sikkert, kan Intensive Interaction hjælpe med at styrke personens oplevelse af at kunne.
Udvikling med udgangspunkt i, hvad der er udviklingsmæssigt relevant.
I en af de første bøger om Intensive Interaction ”Interaction in Action” beskriver forældrene til ”Gary” (pseudonym), hvordan det for dem har været at bruge Intensive Interaction sammen med et barn med Dravet og autisme (Taylor & Taylor i Hewett & Nind, 1998). De skriver om en bevægelse hen mod en mindre ”styrende” tilgang til deres barn og hans udvikling. De lægger først og fremmest vægt på, at dette ændrede deres relation til Gary, bragte dem tættere på ham og bidrog til trivsel, afslapning og tillid hos både ham og dem. Herudover beskriver de, hvordan den udvikling, de hele tiden havde ønsket for ham, faktisk skete både nemmere og mere naturligt, da de begyndte at slappe mere af, lytte mere, og bygge på det, der skete her og nu.
Ved at engagere sig fuldstændig i det, barnet/personen gør lige nu, skabes en oplevelse af, at det er vigtigt og interessant. I udvikling af både opmærksomhed og kognition er denne oplevelse af engagement vigtig, hvis man skal få udbytte af det, man laver. Ved kommunikationshandicap, herunder Dravet, knytter der sig nogle store fordele til at lade personen selv lede og føre. Nogle af de ting, der ellers kan være svære at ramme rigtigt med, bliver nemmere, når man følger personen selv. Det gælder blandt andet:
- Aktivitetens indhold: Spørgsmålet: ”Hvad kan vi finde på, der giver mening for barnet” er nemmere at besvare, hvis udgangspunktet er, at man med sin opmærksomhed, sit blik og sin deltagelse følger – og følger med i – hvad barnet selv gør. Når man fordyber sig i det, barnet/personen laver lige nu, signalerer man, at det er spændende, og bidrager til øget koncentration og fordybelse. Det hjælper også til, at omgivelserne – og barnet selv – får øjnene op for aspekter af og muligheder i situationen, som man hidtil havde overset.
- Aktivitetens tempo: Når man følger personens eget tempo, bliver det meget nemmere at finde et passende tempo; og dermed det tempo, personen bedst lærer i. Aktiviteten kan gå hurtigt, når det føles rigtigt, og langsomt, når der er brug for en pause – eller for, at der ikke sker så meget.
- Aktivitetens intensitet: Når man lader intensiteten i det, man laver, følge personens eget engagement, sikrer man sig, at aktiviteten hverken bliver for kedelig eller for overvældende. Fordi man hele tiden lægger mærke til de små signaler, der kan fortælle én noget om personens engagement og arousalniveau, bliver det nemmere at afstemme sig til dette: give los, når der lægges op til grin og vildskab – slappe af og dæmpe sig, når det er det, der føles rigtigt for den anden.
Alt dette bidrager til, at man løbende – og uden at planlægge det på forhånd – kan skabe aktiviteter, der rammer barnets nærmeste udviklingszone; som er udviklingsmæssigt relevante.
I gang med Intensive Interaction – et par idéer
Jeg håber, at mange familier berørt af Dravet syndrom kan få glæde af Intensive Interaction. Det er ikke en tilgang, der kræver særlige materialer eller redskaber; der er brug for tid, opmærksomhed og en lyst til at lade berøre og bevæge af det, personens selv gør.
I familier, der bruger tilgangen sammen med fx deres børn, bliver det ofte en integreret del af alt, hvad man gør.
Men i starten er det godt, mere bevidst at sætte tid af eller beslutte sig for, at ”nu er det det, jeg gør”. Det hjælper en til, på netop disse tidspunkter, at lade barnet/personen lede og føre, uden at man ”indfører” sin egen dagsorden.
Kurser, bøger, vejledning og supervision er for mange også en forudsætning for rigtigt at få tilgangen ind under huden, men der er intet i vejen for selv at starte med at prøve sig frem. Her kan jeg anbefale:
- At du finder et tidspunkt, hvor du selv er nogenlunde afslappet, og hvor barnet har det rimeligt godt og måske er i gang med noget, det selv godt kan lide
- At du sætter dig i nærheden/sammen med barnet, men at du ikke kommenterer, stiller forslag, kommer med tilbud eller tager initiativer
- I stedet kan du tænke på opmærksomt at følge med i det, barnet gør.
- Læg mærke til dets blik, dets bevægelser, ord, lyde, ansigtsudtryk
- Lad barnet lede og føre dig i det, du gør. Du kan tænke på det som, at alt, hvad du gør, gør du som et svar på det, barnet selv gør.
- Du kan fx gentage lidt af det, barnet selv siger. Du kan ”lyse op”, når barnets blik møder dit. Du kan tage imod ting, barnet rækker dig. Du kan besvare lyde, klap, tramp, banken. Det vigtige er, at du gør dig umage med at få øje på og besvare det, der kommer fra barnet selv.
- I Intensive Interaction-aktiviteten er initiativet er hos barnet, så barnet oplever selv at kunne etablere, udvikle og udbygge kommunikationen. Prøv at nyde, at du ikke skal så meget andet end bare at lægge mærke til dit barn/familiemedlem, og besvare det på en glædesfyldt måde!
Med artiklen håber jeg, at du har fået lyst til at lære mere om Intensive Interaction – både i teori og praksis. Jeg undere alle, der er tæt på kommunikationshandicappede børn og voksne at opleve, hvordan udvikling og mening opstår ved opmærksomt og kærligt at bygge på det, der kommer fra barnet selv.
Taylor B. & Taylor S. (1998) Gary’s story: parents doing Intensive Interaction. In: D. Hewett, M. Nind, editors. Interaction in action: reflections on the use of Intensive Interaction. London, David Fulton Publishers: 41–54.
Hewett, D., Firth, G., Barber, M., Harrison, T., Andersen, D. (2022) Håndbog i Intensive Interaction, 2. reviderede udgave CDR-Forlag.Andersen, D.R. MiniGuide til Intensive Interaction (kan hentes fra www.intensiveinteraction.dk/ressourcer)
Intensive Interaction – intensiveinteraction.dk