Hvordan skal man forholde sig til COVID-19 (coronavirus) når man har Dravet?
I england har Dravet Syndrome UK fået deres medicinske rådgivere til at lave en guide for deres Dravet patienter.
Vi har taget kontakt til Filadelfia og fået følgende udtalelse fra overlæge Marina Nikanorova:
Dravet syndrom og coronavirus (COVID-19)
Epilepsihospitalet anbefaler at følge generelle forebyggende foranstaltninger, der er givet af myndighederne. Desuden er det vigtigt:
- En nødvendig medicin beholdning, inklusivt anfaldsbrydende medicin
- At undgå unødvendige sociale kontakter og unødvendige rejser
- Opholde sig hjemme så meget som muligt
Selvom der ikke er specifikke data for personer med Dravet syndrom, øger epilepsien generelt ikke risikoen for at få COVID-19 eller dens alvorlighed.